Børnefotografering
Forberedelse: Så vidt muligt skal alle være udhvilede, og barnet skal ikke være sultent. Bleskift, madning, gråd osv. kan man aldrig holde for, så det tager jeg stille og roligt og med et smil. Og så starter vi børnefotograferingen igen, når alle er klar til at fotografere nye børnefotos.
En børnefotograferingen tager normalt mellem 30-60 min. Hvis vi planlægger at fotograferingen skal foregå udenfor, så tag en snack, juice, et tæppe o.lign med.
Min fotograf filosofi og billed stil
Min Stil: Min stil er simpel, og med fokus på børnene, men miljøet kan være med til at skabe en stemning. Jeg fanger alle udtryk… seriøst, smil, fjollet, gavtyven! Den bedste måde at få udtryk frem er ved at have det sjovt, og ved at mor og far er lidt mere skøre end normalt. Alle billeder bliver fotograferet i farver, men de bliver vist for Jer i et mix af farver, sort/hvid og gamle toninger.
Fælles om et godt billede: Det er utroligt vigtigt, at I fortæller hvilke børnebilleder og ønsker I har, når jeg ankommer, så vi får afstemt forventningerne.
Det er endvidere vigtigt, at fotograf og forældre arbejder sammen, hvilket vil sige, at hvis forældrene vil have et billede af børnene går/sidder/løber sammen, så skal I som forældre kunne samle børnene, og jeg som fotograf være med til at motivere børnene og ikke mindst være omstillingsparat, hvis noget ikke virker for børnene.
Fotograf kidzfotografi – kører i hele jylland og på fyn